I det vestlige Aarhus, for enden af en blind vej, ligger Ryhaven godt gemt. Afdelingen består af 50 ungdomsboliger, som blev opført i forbindelse med renoveringen af naboafdelingen i 2015-2017.
Masser af grønne områder og små terrasser til hver bolig giver gode muligheder for at opholde sig ude både alene og sammen med naboerne.
Boligerne er alle toværelses rækkehuse. I stueplan har man soveværelse, med udgang til en terrasse, og badeværelse, og på førstesalen har man en stor stue og køkken i ét. På førstesalen kan der også opsættes en skillevæg, så man får et soveværelse mere. Det gør lejligheden delevenlig, og dermed kan den både bebos af en pladskrævende single, et par, eller et par venner, der skal bruge hver sit soveværelse.
Der er B-ordning i denne afdeling.
OBS! Ungdomsboliger i Aarhus Kommune udlejes via www.ungdomsboligaarhus.dk. Det er altså her, du skal skrive dig på venteliste.